Ringmærkningen i Ellekrattet
Ringmærkningen ved Sylviastien
Observationsposten på Grenen
Ringmærkningscentralen
Danmarks Ringmærkerforening
Ringmærkningens historie
> Opfinderen er dansk
Ringmærkning gennem tiden i Danmark:
- H.C.C. Mortensen, Viborg
1899 - 1920. Ringmærkede 5.229 fugle hvoraf 449 blev genmeldt.
- Dansk Ornithologisk Central, 1914 - 1975.
Ringmærkede 333.938 fugle hvoraf 12.014 blev genmeldt.
- H. Weis, Hellerup.
1917 - 1918.
Ringmærkede 40 fugle hvoraf 1 er genmeldt.
- Roskildefjordens Ringmærkningsstation.
1921 - 1931.
Ringmærkede 9.121 fugle hvoraf 471 blev genmeldt.
- Zoologisk Museum.
1928 - 2002.
Ringmærkede 3.619.927 fugle hvoraf 129.458 er blevet genmeldt.
- Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø.
1950 - 1998.
Ringmrækede 217.593 fugle hvoraf 38.404 blv genmeldt.
- Odense Ringmærkestation. 1964 - 1967.
Ringmærkede 16.258 fugle hvoraf 534 blev genmeldt.
Kilde: Dansk Trækfugleatlas, Zoologisk Museum, 2006.
Kun Zoologisk Museum under Københavns Universitet står for ringmærkningen i Danmark i dag. |
Hvorfor ringmærke ?
Ringmærkning af fugle foretages af flere årsager. Primært for at få viden om de forskellige fuglearters trækruter mellem ynglelokaliteter og vinterkvarter - om de er standfugle - yngletal - fuglenes valg af levested og territorier - ændring i arternes udbredelse - beskrivelse af anatomi, fældning og geografisk variation - statistisk viden til brug for forebyggelse mod udrydning - samt viden om fugles alder og dødsår
Spurvehøg (Accipiter Nisus) ringmærket den 22. marts 2009 af Michael Højgaard Hansen i Ellekrattet, Skagen
Hvordan foregår ringmærkning ?
Ringmærkning er en billig og skånsom metode til at indsamle data til videnskabeligt brug. Typisk bruges enten spejlnet, håndfangst med ketcher net, eller med mindre fælder. Spejlnet er den mest brugte metode, og anvendes til fangst af mindre fuglearter. Ca. 65 % af alle fugle der ringmærkes i Danmark, fanges med spejlnet. Spejlnet er fintmaskede net med lommer, hvor i fuglene glider ned i når de flyver ind i nettet. Spejlnet er svært synligt for mange fuglearter og derfor ideelt til brug. Herfra kan ringmærkeren forholdsvis nemt og nænsomt pille fuglen ud, og herefter påføre denne en let metalring med et unikt løbenummer.
Al ringdata koordineres af EURING, den Europæiske Sammenslutning af Ringmærkningscentraler - i Danmark forvaltet af Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum i København. |
