|
Tyknæbbet Nøddekrige (Nucifraga caryocatactes)
3. september gik en Tyknæbbet Nøddekrige i Rolf Christensens net på Sylviastien.
Rolf beretter:
Først hørtes artens kald 0849 NV for de NV-ligste net ved 'cykelparkeringspladsen'. 0850 går en flok på 2 (set for 2. dag i træk) lavt på trækforsøg mod SØ over Sylviastien, idet den ene lander midt i ringmærkningsområdet nær den store, åbne pil.
Tilbage på Verdens Ende siger jeg, at netop nettet ved den pil, skal være det net, der skal give nøddekrige, for arten er før landet her, ligesom flagspætterne også gør det. De sigter efter Sylviastiens største træ!

Foto Kurt Rasmussen
0930 ser vi en nøddekrige, der alene flyver retur mod S over Sandormvejen. Jeg siger til de andre, at den anden nok hænger i nettet, og 1009 når jeg frem til 12-meter-nettet ved den store åbne pil og ser, at den hænger i det! Jeg havde da helt glemt, at den kunne være gået i. Det kan være den første nøddekrige ringm. i Skagen siden 1968?

Foto Kurt Rasmussen
Vingemålet viste, at det kunne være en lille han eller en normal størrelse hun. Det var en 2K+ pgr. slidt hvidt i vingebagkanten. Jeg målte den yderste halefjers hvide bånd, ligesom helhedsindtrykket af næbbet godtgjorde, at vi (igen) havde med tyknæbbet at gøre heroppe. Vinge: 182 mm. (vingen kunne nok være presset nogle yderligere mm. længere, men jeg havde kun en tommestok).
Fotos blev taget af KRa EKr, inden jeg slap den fra Verdens Ende. Dette var en længe ventet ny ringmærkningsart for mig og Grenen.
Læs mere om Nøddekrige
|