Vælg lokalitet:
|
GRENEN
- Hvor fugle og turister ender
For enden af Skagens Odde ved Grenen mødes havstrømmene fra Nordsøen og Kattegat. Landområderne nordøst for en linie mellem Frederikshavn og Hirtshals er opstået siden den sidste istid som følge af aflejringer og landhævninger. På Grenen aflejres der hvert år 1 million kubikmeter sand, mest fra Nordsøen, hvilket får spidsen til at vokse ud mod østnordøst med 7-8 meter om året. De sidste 100 år er mere end én kilometer land blevet lagt på. Alt efter vind og vejr peger Grenen mod nord til sydøst, og nogle gange dannes der en sandø ud for spidsen, "mågeøen", der dog forsvinder igen i løbet af få måneder. Denne ø vidner om videreføringen af Grenen under havoverfladen, bedre kendt som Skagens Rev, der strækker sig 4 kilometer videre ud mod nordøst. (Se kort nederst på Siden)
Grenen er den største naturattraktion herhjemme med omkring 1 million gæstende turister hvert år. Samtidig er Grenen det bedste sted for at iagttage fugletræk om foråret i Danmark. Trækket over land op gennem Jylland ender i "rusen" på Skagens Odde, inden fuglene forlader Jylland med kurs mod Sverige 60 kilometer borte. Derfor besøges Skagen af store mængder af ornitologer hvert år under forårstrækket fra marts til midt i juni. Og derfor afholder Dansk Ornitologisk Forening og Skagen fuglestation hvert Fuglefestival i Kristihimmelfartsferien.
Hvidskægget sanger - Sylvia cantillans
Ringmærket i Skagen den 5. juni 2005
Foto Knud Pedersen
Forårstrækket ved Grenen foregår både over hav og over land. Havlevende fugle, der har overvintret i Kattegat og indre danske farvande flyver langs Jyllands østkyst mod nord og sætter kursen mod nordvest ved Grenen for at ramme det sydvestligste Norge, hvorfra trækket går videre mod nord. Andre arter har overvintret ved kystegnene eller til havs i Vestafrika eller Det vestlige Europa og Nordsøen og trækker nu mod nordøst op langs den jyske Vestkyst. Det træk ender i Skagen, hvorefter fuglene flyver ind i Kattegat og videre østpå mod Sverige, Finland og Rusland. Trækket over land kommer for nogle arters vedkommende helt fra Afrika, mens andre måske blot har overvintret i Vendsyssel. Disse vandringer følger Jylland mod nordøst og ender som en naturlig ting i den smalle tange, Skagen Odde, for til slut at forlade land ved Grenen - eller Nordstrand, hvis der er østenvind. Fuglenes skræk for at flyve over åbent hav uden ly eller fødemuligheder er grunden til, at Skagen er et så godt forårstræksted. Arter som ørne, Traner og storke er de mest "vandskrække" arter, og de ses ofte vende om ude over havet og søge tilbage til Skagen igen. Dette kan ske flere dage i træk, før de omsider begiver sig af sted mod Sverige, oftest på klare og ret vindstille dage, hvor solopvarmningen giver en god termik. Nogle vælger dog at trække retur ned gennem Jylland.
Fugletræk kan iagttages ved Grenen hver dag året rundt, om vinteren er det oftest bevægelser over havet, der ses, ofte i forbindelse med dage hvor vind og strøm har presset ænder og alkefugle væk fra deres optimale ædepladser. I milde vintre begynder det tidligste landtræk omkring starten af februar, hvor de første Sanglærker, Alliker og Krager ses på træk. I starten af marts ses Musvåger, Stære, drosler og finker, og omkring 1. april kulminerer antallet af dagrastende Rødhalse og Fuglekonger, ligesom de første Gransangere indfinder sig. April er en blanding af mellem- og langdistancetrækkere, idet store dage for finker, Rødhalse og Skovsnepper som regel optræder i starten af måneden, mens arter som Lærkefalk, Løvsanger, Landsvale, Rødstjert og Munk dukker op i de sidste dage.
Aprils sjældneste har været: Sneugle og Sydlig Fyrremejse. Omkring 1. maj kulminerer rovfugletrækket med store dage for kærhøge, falke og Fiskeørne, og senere i maj melder en lang række Afrikatrækkere deres ankomst: Mursejler, sangere, Hvepsevåge og mange flere. De sidste arter dukker først op omkring 20. maj: Pirol, Karmindompap, Kærsanger og Gulbug. I maj og juni er nogle af de sjældneste arter set: Rødvinget Braksvale, Prærieløber, Biæder, Tretået Spætte, Korttået Lærke, Klippesvale, Rødstrubet Piber, Citronvipstjert, Flodsanger, Hvidskægget Sanger, Rødhovedet Tornskade, Rosenstær, Gulbrystet Værling og Hætteværling. Langt ind i juni ses endnu trækkende rovfugle og småfugle, og samtidig ses de første returtrækkende Sortklirer og regnspover. Perioden fra midten juni til midten af juli er ret stille, men fra de sidste julidage ses store flokke af terner og Almindelig Kjover. I de senere år fra 1997 og fremefter har begrænsningen af bilkørsel på Grenen og Nordstrand betydet, at hvad der før var store hårdt sammenpressede(pga bilkørsel)sandflader, nu er blevet til grønne lavvækstede strandenge og det er lige noget for mange vadefuglearter. Vadefuglene raster nu i betydeligt større antal end tidligere. Fra midt juli og efteråret ud kan op mod 3-400 vadefugle raste på på Grenen. Af sjældne arter er set: Tyknæbbet Dværgryle (Danmarks eneste) flere Kærløbere, Hvidrygget Ryle og Stribet Ryle. I løbet af de første augustdage starter trækket af svaler ligesom de første spæde fald af sangere ses i krattene. Senere på måneden fyldes morgenhimlen med trækkald fra Jernspurve, Gule Vipstjerter og Skovpibere. Omkring månedsskiftet august/september kulminerer Løvsanger, Tornsanger, Stenpikker og Bynkefugle, ligesom de første Fuglekonger og Sangdrosler dukker op. September er en blanding af fugle der trækker til Mellemeuropa/Middelhavsegnene og de arter, der skal helt til Afrika syd for Sahara. Samtidig giver hårde nordvenstenvindsdage store tal af alle fire kjovearter, ligesom Sabinemåge og skråper ses regelmæssigt. I oktober øges artsudvalget over havet med store dage for ænder, gæs, lappedykkere og lommer. Samtidig kan krattene omkring Grenen være fyldt med Fuglekonger, Rødhalse, Gransangere og drosler, ligesom chancen for sjældne østlige småfugle er stor under østenvindsperioder: Storpiber, Hvidbrynet Løvsanger, Fuglekongesanger og Dværgværling. Når den første frost når Sydskandinavien udtømmes trækket, og fra slutningen af oktober ses mest drosler, finker og enkelte Skovsnepper. Den seneste del af efteråret giver tit store dage for Alk, Lomvie, Søkonge og de store lommer. I december ses Sjaggere og Vindrosler, og hvis vinden er hård fra nordvest kan store alkefugle- og dykandedage opleves.
De mange fugle og fuglekiggere i Skagen har betydet opdagelsen af ikke mindre end 9 nye arter for landet i perioden 1981-98, og totalen af spontane arter truffet i Skagen er på 345, hvilket er det højeste i landet. Der er især de mange rovfugle og sjældenheder, der gør at man kan opleve dage med 200 fuglekiggere i Skagen, hvilket ikke ses andre steder i landet.
En lang række andre dyr træffes i områderne på Grenen. Ræve, rådyr, harer og hugorme er meget almindelige, ligesom frøer og strandtudse ses i vandhullerne. Af planter findes de eneste danske forekomster af den nordlige art standstar på strandengen lige syd for den yderste klitrække. Krumstar er også truet, og på dens eneste voksested er der siden blevet anlagt en parkeringsplads!
Observationer på Grenen sker nemmest med udgangspunkt fra parkeringspladsen ved Grenenmuseet. Herfra er der 10 minutter til fods mod nord til den foretrukne observationspost på den yderste nordøstligste klit ("Verdens Ende"). Derfra har man fint udsyn over begge have, og man kan samtidig følge trækket over land. Området mellem Grenenmuseet og Grenen er en fin rastelokaliteter for småfugle, og efter den obligatoriske morgenobs er det ofte en god ide at se efter rastende småfugle her. I krattene, der er under stærk opvækst, foretages for- og efterår ringmærkning i net af småfugle med tilladelse fra Zoologisk Museum og Frederikshavn Kommune. Hvis du ser et net med fugle i, skal du ikke gå for tæt på, da fuglene skræmmes. Vent lidt på afstand til ringmærkeren kommer forbi på sin runde. Så kan du få lov at se og høre om dette spændende arbejde.
Grenen ejes af Frederikshavn Kommune og blev fredet i 1940, hvor Danmarks Naturfredningsforening foretog en landsindsamling for at få råd til at opkøbe områderne. I alt 350 hektar øst for Batterivej er fredet i dag.
|
